Svar fra byrådskandidaterne.

 

I forbindelse med kommunalvalget, har Forældrenævn Silkeborg stillet partierne fem

 

spørgsmå, som måske kunne gøre vælgerne klogere på, hvilket parti(er) der er mest

 

fokuserede på børneområdet. Desværre har vi endnu ikke modtaget svar fra alle, men

 

tre partier har givet lyd fra sig. Spørgsmålene og svarerne kan ses herunder.

 

 

Liste A - Socialdemokraterne.

 

 

FNS: Det er fremkommet nogle besparelser i budgettet for 2010 på børneområdet.

 

Hvor rammer præcis denne besparelse. Hvad er det vi kommer til at undvære?

 

 

A: Budgettet for 2010 indeholder ingen reduktion af normeringen, men de enkelte

 

institutioner kan alligevel blive ramt af andre besparelser. Besparelserne skal findes

 

lokalt, altså på hver enkelt institution og årsagen kan skyldes flere forskellige lokale

 

forhold.

 

 

FNS: Lønsum styring er i stærk strid med både ønsket om at fastholde kvalificeret

 

personale og skabe tryghed og tid til børnene. Hvordan undgår vi at institutioner med

 

lang anciennitet og højere uddannelsesniveau bliver tvunget til at reducere

 

driftsudgifterne?

 

 

A: Lønsum styring blev indført for at give institutionslederne frihed i budgettet.

 

Desværre har det givet store problemer for institutioner med mange

 

ældre/veluddannede medarbejdere. Socialdemokraterne er parate til at drøfte en ny

 

model for lønsums styring, hvor det bliver lettere at fastholde kvalificerede ældre

 

medarbejdere. En model der stadig skal sikre lokalt selvstyre. Men ordningen skal også

 

kunne finansieres.

 

 

FNS: Er I selv tilfredse med udviklingen på institutionsområdet de seneste fire år?

 

 

A: Nej. Kommunalreformen og harmoniseringen har betydet, at presset på personalet

 

er steget. Både forældre og personale siger, at der er mærkbar forskel. Det er meget

 

udtalt i de små institutioner. Vi vil arbejde for et tilbud om børnepasning, med mere tid

 

til det enkelte barn, end i dag.

 

 

FNS: Hvad synes I er det vigtigste indsatsområde i daginstitutionerne?

 

 

A: Indsatsområderne er for socialdemokraterne:

 

 a) at ikke lovgivet dokumentation og administrationsarbejdet fjernes til gavn for

 

arbejdet med børn, samt gerne at gennemføre forsøgsprojekter med ændringer af

 

nuværende lovgivet dokumentation. Personalet ved præcis hvor de vigtige områder

 

er - eksvis. behøver man ikke sprogscreene alle børn, men kan gøre det hvor

 

personalet kan se behovet. Derved frigives der mere tid til andre opgaver. Og sådan f

 

indes der flere falde-væk-opgaver.

 

 b) at nedsætte antallet af lukkedage til et lavere niveau end i dag

 

 c) at alle uanset social bag grund og økonomisk formåen skal ses lige.

 

 d) udvikle tilbud til børn og unge, så vi hele tiden er på forkant.

 

 

FNS: Den kommunale madordning bliver et dyrt bekendtskab for

 

vuggestueforældrene. Er det meningen, at de skal vælge dagplejen fremadrettet?

 

 

A: Sagt rent ud: Stigningen i forældrebetalingen skyldes primært at muligheden for at

 

hæve priserne er givet til kommunerne. Det rammer skævt i forhold til forklaringen

 

 om, at årsagen er madordningen. Men det giver flere penge til området som er

 

presset i forvejen.

 

Den selvfinansierede madordning som skal være realiseret i alle daginstitutioner fra

 

2010, mener vi skal være et reelt tilbud som dækker hele barnets "arbejdsdag".

 

Det er almindeligt kendt at energi og indlæring hænger nøje sammen med den kost vi

 

mennesker spiser. Socialdemokraterne ser gerne at ordningen går fra at være

 

brugerbetalt til at være et gratis tilbud til alle - altså finansieret af fællesskabet. Det

 

var også det oprindelige forslag, som socialdemokraterne stillede. Regeringen valgte

 

at gøre det brugerfinansieret.

 

 

Liste C- Det konservative folkeparti

 

FNS: Det er fremkommet nogle besparelser i budgettet for 2010 på børneområdet.

 

Hvor rammer præcis denne besparelse. Hvad er det vi kommer til at undvære?

 

 

C: Det er rigtigt der er reduktioner i 2010. Årsagen til disse reduktioner skyldes

 

udviklingen på det specialiserede område samt lønudviklingen.

 

Med den decentrale økonomistyring peges der ikke politisk på konkrete fravalg. Dem

 

mener vi institutionerne selv skal have mulighed for at tage, da ønsker og behov er

 

forskellige. Det vil således være forskelligt fra institution til institution.

 

Det skal dog nævnes, at det ikke er alle institutioner der oplever reduktioner, der er

 

fortsat nogle der har opnormering i forhold til før kommunesammenlægningen.

 

 

FNS: Lønsum styring er i stærk strid med både ønsket om at fastholde kvalificeret

 

personale og skabe tryghed og tid til børnene. Hvordan undgår vi at institutioner med

 

lang anciennitet og højere uddannelsesniveau bliver tvunget til at reducere

 

driftsudgifterne?

 

 

C: Det er rigtigt, at de øgede lønudgifter presser mange institutioner. I forhold til

 

sammenlignelige kommuner, så har Silkeborg Kommune en overvægt af uddannede

 

pædagoger med lang anciennitet.

 

Over tid vil denne balance blive jævnet lidt mere ud, så der vil komme en balance

 

mellem uddannede pædagoger med lang anciennitet og uddannede med kortere

 

ancennitet/pædagogmedhjælpere, som ligner mere vores sammenlignelige kommuner.

 

 

 

FNS: Er I selv tilfredse med udviklingen på institutionsområdet de seneste fire år?

 

 

 

 

C: Vi ligger hverken over eller under grænsen, men vi ligger lige på grænsen.

 

Der er sket reduceringer på normalområdet på grund af voldsomme stigninger på det

 

specialiserede område. Det er derfor afgørende, at vi hurtigst muligt får styr på dette

 

specialiserede område, så vi ikke kommer under grænsen, men så vi også kan udvikle

 

normalområdet. Vi mener der er god fornuft i at have fokus på normalområdet i.f.t.

 

forebyggelse. Det skal vi blive bedre til.

 

 

FNS: Hvad synes I er det vigtigste indsatsområde i daginstitutionerne?

 

 

C: Normeringerne og dermed mener vi i høj grad tryghed og trivsel for børn, personale

 

og forældre.

 

 

FNS: Den kommunale madordning bliver et dyrt bekendtskab for

 

vuggestueforældrene. Er det meningen, at de skal vælge dagplejen fremadrettet?

 

 

C: Nej ! Madordningen er ikke en kommunal opfindelse, men en opfindelse fra

 

Christiansborg. Når regningen er placeret indenfor området, så er det fordi, at det er

 

der serviceydelsen ligger. Det skal dog ikke herske tvivl om, at vi hellere havde set det

 

som en mulighed forældrene kunne til vælge end gennem tvang.

 

 Bag beslutningen om at holde regningen indenfor området, skal også ses i lyset af, at

 

efter sidste folketingsvalg, der faldt forældrebetalingen fra 33% til 25%. Efter

 

indførelsen af madordningen stiger den så til 30%.

 

 

Liste F - Socialistisk folkeparti

 

 

FNS: Det er fremkommet nogle besparelser i budgettet for 2010 på børneområdet.

 

Hvor rammer præcis denne besparelse. Hvad er det vi kommer til at undvære?

 

 

F: Der er en del besparelser på børneområdet, og SF har af samme grund valgt at stå

 

udenfor budgetaftalen. Områderne er udpeget, men som flere udvalgsmedlemmer har

 

sagt, så disponerer udvalget jo selv over rammen. Det betyder, at der i løbet af

 

budgetåret kan flyttes rundt på midlerne, og dermed også besparelserne - så hold øje

 

med udvalgets arbejde! Derfor er det næsten umuligt at være præcis, men her er et

 

overslag som, omfatter både skoler og børn & familie (bevilling 41 og 43):

    • Tildeling til normalundervisning - ændret fra 3,4 mio. til ca. 1,7 mio. med den nye tildelingsmodel og resten hugges i klubberne
    • Specialklasser 3,6 mio. svarende til 5 %
    • PPR 0,4 mio.
    • Støttepædagogkorpset 0,4 mio.
    • Tandplejen 1 mio.
    • Tilskud til 10. kl. ophold i udlandet 0,3 mio.
    • Undervisning af børn på opholdssteder 0,5 mio.
    • 1 stilling i pædagogisk udviklingssektion 0,5 mio.
    • Div. fælleskonti, skoler 1 mio.
    • Socialpædagogiske opholdssteder 1,25 mio.
    • Sundhedsplejen 0,375 mio.
    • Tilsyn i dagplejen 0,375 mio.

 

Hertil kommer, at besparelserne for 2009 vist ikke endnu er helt indfaset......

 

 

FNS: Lønsum styring er i stærk strid med både ønsket om at fastholde kvalificeret

 

personale og skabe tryghed og tid til børnene. Hvordan undgår vi at institutioner med

 

lang anciennitet og højere uddannelsesniveau bliver tvunget til at reducere

 

driftsudgifterne?

 

 

F: Det samme er problemet på skoleområdet, og jeg synes bestemt vi skal diskutere,

 

hvad vi kan gøre ved det. En mulighed er at lave en central pulje til fordeling til

 

institutioner med særlige udfordringer. Ulempen er, at vi hurtigt kan havne i nogle

 

svære diskussioner, som f.eks. skal man så aflevere penge, når en pædagog med høj

 

anciennitet går på pension og en ung ansættes, eller kan det betyde, at

 

institutionerne slet ikke vil synes, det er attraktivt at ansætte unge?

 

 

FNS: Er I selv tilfredse med udviklingen på institutionsområdet de seneste fire år?

 

 

F:Nej! I SF er vi især bekymret for de store nednormeringer, som betyder, at tiden til

 

det enkelte barn og gruppen er blevet kraftigt reduceret. I de "gamle" Silkeborg

 

institutioner er der tale om en samlet reduktion de seneste 4 år på ca. 15 %!

 

 

FNS: Hvad synes I er det vigtigste indsatsområde i daginstitutionerne?

 

 

Tiden med børnene skal opprioriteres til gengæld for mindre tid til bureaukrati. I SF

 

mener vi, at man i institutionerne (personale og forældre i fællesskab), skal blive enige

 

om, hvad man vil undvære af div. rapporteringsopgaver, læreplaner mv. Og får vi

 

magt, som vi har agt, vil vi forbedre normeringerne - af hensyn til børnene.

 

 

FNS: Den kommunale madordning bliver et dyrt bekendtskab for

 

vuggestueforældrene. Er det meningen, at de skal vælge dagplejen fremadrettet?

 

Nej, de skal gerne blive ved med at vælge vuggestuen. Det gøres bedst ved at

 

priserne er konkurrencedygtige de to tilbud imellem. Og det er de ikke længere med

 

indførelsen af den forældrebetalte madordning. I SF mener vi, at det skal være over

 

skatten, at alle udgifter til